bedst i test hundefoder

Bedste hundefoder

Hundefoder bedst i test: Vælg det rette foder til din hund

Foderet er den eneste ting, din hund får ind i kroppen hver eneste dag, året rundt. Derfor er det også et af de steder, hvor du hurtigst kan se en forskel, hvis du skifter til noget bedre. Vi har testet en lang række forskellige hundefoder sammen med hunde i alle størrelser og aldre, og på denne side får du vores ærlige anbefalinger.

Vi tester sammen med flere forskellige racer og størrelser, så både små, mellemstore og store hundes behov er dækket. Vi skriver kun om foder, vi selv har erfaring med, eller som er afprøvet af nogen i vores omgangskreds.

Start her: hvilket foder skal du vælge?

Har du en rask hund uden gener? Vælg ProBiotic LIVE med laks. Det er vores samlede testvinder — det foder, hundene selv vælger i smagstest, som giver en stabil mave, og som samtidig ligger i et fornuftigt prisleje.

Døjer din hund med kløe, dårlig mave, øreproblemer eller andet, der kunne være foderintolerance? Så prøv en tre måneders kur med Grandorf. Det er testens reneste foder, helt uden kylling, kyllingefedt og æg i nogen af deres varianter, og det er det, vi peger på, når noget skal udelukkes. Læs længere nede på siden, hvordan du gør kuren rigtigt — og hvorfor de tre måneder er afgørende.

 

Og så vores bedste råd, som er den sværeste af dem alle: giv kun din hund rigtig hundemad. Vi ved godt, hvor fristende det er at skrabe resterne ned i skålen eller toppe pillerne med lidt leverpostej, når hunden kigger. Men det er også præcis dér, alt det uforudsigelige kommer ind. Vil du vide, hvordan din hund har det på sit foder, skal foderet være det eneste, den får.

 

Top 10 bedste hundefoder (2026):

  1. Probiotic LIVE – Bedst i test, bedst i smagstest
  2. Grandorf — Testens reneste og mest nærende foder. Vores anbefaling ved gener og intolerance
  3. Arion – Bedst til prisen
  4. Sportsman Pride – bedst til aktive hunde
  5. Orijen Six Fish – bedst til hunde med ledproblemer
  6. Acana Light & Fit – bedst til overvægtige hunde
  7. First Buddy – God til pelsen
  8. Essential Foods The beginning  – bedst til hvalpe og drægtige hunde
  9. Orijen Senior – bedst til ældre hunde
  10. Essential Foods Vådfoder – bedst i test vådfoder – alle 10 test hunde elsker det

 

Testvinderne

hundefoder bedst i test

ProBiotic LIVE

BEDST I TEST

bedste hundefoder

Arion

BEDST TIL PRISEN

bedste hundefoder

Grandorf

Reneste og mest nærende foder

essential hundefoder

Essential foods The Beginning

BEDST I TEST hvalp

bedste hundefoder

Sportsman Pride

BEDST TIL AKTIVE HUNDE

frisk hundefoder

Essential Foods PATE

BEDST I TEST VÅDFODER

bedste hundefoder

First Buddy

BEDST til tør pels

orijen hundefoder

Orijen Six fish

BEDST mod dårlige led

LÆS OGSÅ

bedste hundeseng

Test af hundesenge → De bedste hundesenge på markedet

bedste hundefoder

ProBiotic Live

Bedst i test

  • Klart det foretrukne tørfoder i vores smagstest på tværs af flere hunde og racer
  • Indeholder levende mælkesyrebakterier, der understøtter maven og immunforsvaret
  • Giver en stabil og sund afføring
  • Let fedtede piller med god duft, som er lette at tygge
  • Findes til hvalpe, voksne, seniorer og små racer
  • Fornuftigt prisniveau — omkring 44 kr. pr. kg for 12 kg, og under 40 kr. pr. kg med rabatkoden

Unik rabatkode til dig! Spar 12 % på alt hundefoder hos Gilpa.dk med rabatkoden: bedstehund12

ProBiotic LIVE Laks — bedst i test

Bedst i smagstest og bedste hverdagsfoder til den raske hund

ProBiotic LIVE er vores samlede testvinder, fordi det er det foder, der klarer sig bedst på alle de ting, der betyder noget i en almindelig hverdag: hunden vil gerne spise det, maven fungerer, og prisen er til at have med at gøre år efter år.

Det er det foder, hundene selv vælger. Ved gentagne smagstests med forskelligt tørfoder side om side går de altid til ProBiotic LIVE først, og selv testens mest kræsne hund spiser det med stor fornøjelse. Det er ikke en detalje — et foder, hunden ikke gider spise, er ikke et godt foder, uanset hvad der står på deklarationen.

Vi har også set tydelig effekt på maven. En af vores testhunde, der havde hyppige opkast, fik en markant mere afbalanceret mave og fast afføring i løbet af de første måneder. Foderet er patenteret og indeholder levende, højt koncentrerede probiotiske bakterier, som understøtter fordøjelsen og styrker immunforsvaret. Pillerne er lette fedtede, dufter godt og er nemme at tygge — også for de små racer og de ældre hunde med dårlige tænder.

Vi anbefaler ProBiotic LIVE Adult med laks. Det er den variant, der har vundet flest af vores smagstests.

Bemærk: Der indgår en mindre mængde kylling i laksevarianten. For den raske hund betyder det ingenting. Har din hund derimod gener, der kunne skyldes foderet, kan vi anbefale Grandorf foder i stedet.

Unik rabatkode til dig: Spar 12 % på alt hundefoder hos Gilpa.dk med rabatkoden bedstehund12

Se udvalget af ProBiotic LIVE hundefoder her:
[REXULTZ id="9261"]
hundefoder bedst i test

Grandorf

Reneste foder

  • Grandorf er testens reneste og bedst sammensatte hundefoder
  • Kun Hypoallergene ingredienser
  • Helt uden kylling, kyllingefedt og æg i hele sortimentet
  • Ingen ærter, soja, hvede, majs, gluten, GMO eller anonyme biprodukter
  • Ingen kunstige smagsforstærkere, farver eller konserveringsmidler
  • 65-70 % kød og animalske ingredienser, med kød som første og anden ingrediens
  • Glucosamin (op til 1.500 mg/kg), chondroitin (1.000 mg/kg) og MSM — godt for led
  • Cikorierod som naturligt præbiotikum og antarktisk krill som naturlig omega-3-kilde
  • Findes som hvalpefoder, voksenfoder, minivariant og i helt kornfri udgaver

Grandorf — testens reneste og mest nærende foder

Vores anbefaling ved kløe, dårlig mave og mistanke om foderintolerance

Grandorf er det reneste foder i hele vores test. Hvis du sætter ingredienslisterne op ved siden af hinanden, er der ikke noget, der kommer i nærheden, når det gælder, hvor lidt der er i posen, som ikke har et formål.

Der er ingen kylling i nogen af Grandorfs produkter. Ikke kyllingekød, ikke kyllingefedt, ikke æg. Det er sjældent set, og det er præcis derfor, det er det foder, vi anbefaler, når noget skal udelukkes.

Foderet er heller ikke tilsat smagsforstærkere eller glaseret med bouillon, sådan som en meget stor del af markedets tørfoder er. Der er ikke noget udenpå pillen, der skal lokke hunden til. Smagen kommer fra råvarerne selv, og det betyder, at nogle hunde skal vænne sig til det de første uger. Det er den sunde rugbrødsmad ved siden af burgeren fra McDonald’s. Hunden vil oftest vælge burgeren, men det er ikke den, der holder den sund.

Giver du det tid, ser du til gengæld resultaterne. Det er dét, der gør Grandorf til vores klare anbefaling til hunde med gener: vi ser hunde med tilbagevendende kløe, urolig mave og gentagne øreproblemer m.m. falde til ro, når kyllingen ryger helt ud af kosten, og der ikke er noget som helst andet, der roder billedet.

Hvilken Grandorf skal du vælge?

  • 4 Meat — lam, kalkun, and og vildsvin. Vores standardanbefaling og det bedste sted at starte en kur. Har det højeste indhold af glucosamin og chondroitin, så det er også vores bud til den ældre hund.
  • Lam & Kalkun — to proteinkilder i stedet for fire. Vælg denne, hvis du vil holde antallet af proteiner nede.
  • Kanin & Kalkun — helt kornfri med søde kartofler i stedet for ris. Kanin er en spændende ny smag for mange hunde.
  • Fresh Laks — kornfri og fiskebaseret. Godt valg til pelsen.
  • Puppy Lam & Kalkun — til hvalpe fra 3 uger samt drægtige og diegivende tæver.

Se alle Grandorf-varianter og priser her

Om ris i Grandorf: Flere af varianterne indeholder brune fuldkornsris som eneste kulhydratkilde. Det er helt bevidst fra producentens side, og vi har ingen indvendinger — brune fuldkornsris er glutenfri, letfordøjelige og noget helt andet end hvede og majs, der bruges som billigt fyld for at holde prisen nede. Vil du alligevel helt uden om korn, så vælg Kanin & Kalkun eller Fresh Laks.

[REXULTZ id="9263"]
hundefoder bedst til prisen

Arion

Bedst til prisen

  • Op til 85 % optagelighed — mindre fyld, mere næring pr. portion
  • Ingen kunstige tilsætningsstoffer
  • Meget bredt sortiment, så du kan ramme præcis din hunds behov
  • Rigtig god pris i forhold til kvaliteten
  • Fås til hvalpe, voksne, seniorer, aktive hunde, sarte maver og hunde med tendens til overvægt

Tilbud til dig!
Spar 12% på alt Arion hos Foder & Fritid med
rabatkoden: BHL12
(Gælder kun et stk. poser)

Anmeldelse af Arion hundefoder – Vores erfaring

Vi har testet Arion hundefoder, og vi er oprigtigt godt tilfredse. Vi har testet en variant med probiotika, som især er udviklet til at støtte hundens fordøjelse – og det har vi oplevet tydeligt i praksis.

Testen er foretaget over ca. fire måneder på en mellemstor, ung hund, og resultatet taler for sig selv:
✔️ God energi i hverdagen
✔️ Blød og sund pels
✔️ Stabil og velfungerende afføring

Det er tydeligt, at hunden trives godt på foderet.

Høj kvalitet uden unødvendigt fyld

Noget af det, vi sætter stor pris på ved Arion, er deres fokus på kvalitet. Arion garanterer hele 85 % optagelighed, hvilket betyder, at hunden får mere næring ud af hver portion – og at der ikke er plads til tomme fyldstoffer.

Du finder heller ikke kunstige tilsætningsstoffer i foderet – kun rene og naturlige råvarer. Det giver ro i maven, både for hunden og for os.

Flere varianter – noget for de fleste behov

En anden fordel ved Arion er, at de tilbyder mange forskellige varianter, som passer til alt fra hvalpe og aktive hunde til ældre eller sarte maver. Det gør det let at finde præcis den variant, der matcher din hunds behov.

Vores konklusion

Vi anbefaler Arion hundefoder til dig, der ønsker et foder med gode råvarer, høj optagelighed til en god pris.

Tilbud til dig!

Spar 12% på Arion hos Foder & Fritid (kun et stk. poser) med
rabatkoden: BHL12

Se udvalget af Arion hundefoder her:
[REXULTZ id="10577"]
hundefoder

Sportsman pride

Bedste foder til aktive hunde

  • Højt proteinindhold, der understøtter muskelopbygning
  • Indeholder både omega-3 og omega-6 fedtsyrer
  • Ingen kornprodukter
  • Meget værdi for pengene — omkring 34 kr. pr. kg
  • Perfekt til aktive, større hunde med et højt foderindtag

Unik rabatkode til vores læsere!

Spar 12 % på alt hundefoder hos Gilpa.dk med rabatkoden: bedstehund12

Sportsman’s Pride — bedst til aktive hunde

Sportsman’s Pride er udviklet specifikt til aktive hunde, og det er vores anbefaling til dig, der har en hund, som arbejder, løber eller bare bruger rigtig meget energi i løbet af en dag. Foderet har en god, afbalanceret sammensætning af proteiner, fedtstoffer og essentielle næringsstoffer, og omega-3 bidrager til en sund hud og blank pels. Flere af varianterne er desuden tilsat glucosamin og chondroitin, som understøtter leddene på den hund, der slider på dem.

Prisen er den laveste blandt de foder, vi anbefaler, og det er en reel fordel, når du har en stor hund, der spiser meget. Med en hund på 35 kilo er forskellen mellem 34 og 70 kr. pr. kilo flere tusinde kroner om året.

Vælg den rigtige pose: Den røde Super Premium Adult er lavet på kylling. Det er et godt foder, men vi anbefaler den kun, hvis du er sikker på, at din hund tåler kylling. Er du i tvivl, eller har din hund tendens til kløe, øreproblemer eller løs mave, så vælg i stedet den grønne Lam & Ris. Samme kvalitet, andet protein.

Brug vores unikke rabatkode: bedstehund12 og spar 12 % på Sportsman Pride hundefoder hos Gilpa.dk.

Se udvalgtet af Sportsman Pride her:
[REXULTZ id="5656"]
essential hundefoder

Essential Foods

Bedste hvalpefoder

  • Lavet på mindst 42 % frisk protein
  • Mindst 74 % kød og æg i alle Essential Foods-produkter
  • Ingen hydrolyseret kyllingeprotein
  • Dufter og smager af de friske råvarer — ikke af tilsat smagsforstærker
  • Fornuftigt prisniveau — omkring 69 kr. pr. kg

Essential Foods The Beginning — bedst til hvalpe

Essential Foods The Beginning er et hvalpefoder med et meget højt indhold af frisk protein, og det er ernæringsmæssigt skruet sammen til hvalpens vækstfase. Vi har testet det sammen med tre hvalpe — en cockapoo, en golden retriever og en labrador — og det har fungeret godt på tværs af størrelser.

Modsat mange kendte mærker indeholder Essential ikke hydrolyseret kyllingeprotein, som ofte dækker over knust fjer og andre affaldsprodukter, der tæller som protein på papiret uden at give hvalpen næring. Foderet indeholder desuden en passende mængde omega-3, som er vigtig for hud, pels og udviklingen af hvalpens nervesystem.

Bemærk: The Beginning indeholder kylling. Har du en hvalp fra en linje med kendt allergi, eller ser du tidlige tegn på kløe og urolig mave, findes Grandorf også som hvalpefoder med lam og kalkun, udviklet til hvalpens sarte fordøjelse.

Essential Foods hvalpefoder kan på det varmeste anbefales.

Top 5 hvalpefoder:

  1. Essentials Foods The beginning – ca. 69 kr per kg
  2. Grandorf puppy – Ca. 99 kr per kg
  3. Orijens Puppy – ca. 70 kr per kg
  4. Acana Puppy – ca. 56 kr per kg
  5. Sportsman’s pride puppy – ca. 34 kr per kg – Bedste hvalpefoder til prisen (Brug rabatkoden: bedstehund12 giver 12% hos Gilpa.dk)
Se de bedste priser på Essential foods hvalpefoder her:
[REXULTZ id="5602"]
bedste hundefoder

Orijens Six Fish

Bedst til hunde med ledproblemer

  • Top lækkert kvalitetsfoder fra Orijen
  • 6 forskellige fisk i store mængder — helt uden fjerkræ
  • Naturligt højt indhold af omega-3 fra hele fisk
  • Rigtig godt valg til hunde med led- eller pelsproblemer
  • Lidt højt prisniveau – ca. 83 kr per kg
  • Gode og lidt billigere altenativer kan være Acana Pacifica eller Essensial foods Nautical Living, som også er super gode kvalitetsprodukter med masser af fisk

Orijen Six Fish — bedst til hunde med ledproblemer

Six Fish er et af de foder, der passer allerbedst til vores anbefaling om at komme væk fra fjerkræ. Der er ikke kylling eller kalkun i det overhovedet — kun fisk, og i store mængder. For en hund, der reagerer på fjerkræprotein, er det en helt anden proteinkilde at flytte over på.

Det, du mærker først, er pelsen. Omega-3 fra hele fisk optages bedre end tilsat fiskeolie, og på en hund med tør, mat pels er forskellen synlig efter nogle måneder. Det samme gælder led: omega-3 har en dokumenteret betændelsesdæmpende effekt, og for den lidt ældre hund, der er begyndt at være stiv om morgenen, er det en af de mest oplagte ting at justere i kosten, før man går til tilskud og medicin.

Prisen er den væsentligste ulempe, og for en stor hund løber det op. Vil du have samme retning til færre penge, er Acana Pacifica eller Essential Foods Nautical Living gode og noget billigere alternativer, som også er fiskebaserede og lavet på ordentlige råvarer.

Se de bedste priser på Orijen Six Fish hundefoder:
[REXULTZ id="5807"]
bedste hundefoder

First Buddy

Bedst til tør pels

  • Rigtig godt og prisvenligt hundefoder
  • Op til 80% af proteinet i First Buddy kommer fra kød
  • Tilsat Omega 3 fra vildlaks som er godt til hundens hud og kan medvirke til en blank pels
  • Indeholder cikorierod og bryggeritørgær (inulin, FOS og MOS), som kan gavne bakterievæksten i mave- og tarmsystemet
  • Varianterne med and og kanin er helt uden kylling
  • Godt prisniveau — omkring 46 kr. pr. kg

Unik rabatkode til dig!

Spar 12 % på alt hundefoder hos Gilpa.dk med rabatkoden: bedstehund12

First Buddy — god til pelsen

First Buddy er vores anbefaling til den hund, der har tør hud, skæl eller en mat, livløs pels. Omega-3 fra vildlaks er en af de mest effektive ting, du kan justere i kosten, når pelsen ikke ser ud, som den skal, og her sidder det i foderet frem for som et tilskud, du skal huske at dosere oveni.

Det høje kødindhold er den anden grund til, at foderet fungerer. Når op til 80 % af proteinet kommer fra rigtigt kød, får hunden aminosyrer, den faktisk kan bruge til at bygge pels og hud med — det er ikke tilfældet med foder, hvor proteinprocenten er pyntet op med planteprotein og hydrolysater.

Cikorierod og bryggeritørgær giver samtidig tarmfloraen noget at arbejde med. Det er værd at bemærke, at hud og mave hænger tættere sammen, end de fleste tror — en hund med dårlig fordøjelse optager ikke næringen ordentligt, og det ses ofte først på pelsen.

Vælg den rigtige pose: Vi anbefaler varianterne med and og kanin, som er helt uden kylling. 

Rabatkode: Spar 12 % hos Gilpa.dk med rabatkoden bedstehund12

Se udvalget af First Buddy her

 

Se de bedste priser på First Buddy hundefoder:
[REXULTZ id="9262"]
bedste hundefoder

Orijen Senior

Bedst til ældre hunde

  • 85 % kød fra fjerkræ, fisk og æg — 2/3 friskt eller råt, 1/3 nænsomt lufttørret
  • 38 % protein af høj kvalitet, som støtter muskelmassen hos den ældre hund
  • Højt naturligt indhold af glucosamin (1.400 mg/kg) og chondroitin (1.200 mg/kg) — godt for led og gigtplagede ældre hunde
  • Helt fri for korn, kartoffel, tapioka og planteproteinkoncentrater
  • Ingen hydrolyseret kyllingeprotein — kun rigtige råvarer, du kan genkende på ingredienslisten
  • Kun ca. 19 % kulhydrat og et lavt kalorieindhold, så hunden ikke tager på når aktivitetsniveauet falder
  • Zink er det eneste tilsatte næringsstof — resten kommer fra råvarerne
  • Frysetørret lever giver naturlig smag, som også frister kræsne hunde
[REXULTZ id="12259"]

Orijen Senior — bedst til ældre hunde

Orijen Senior er et af de mest gennemførte seniorfoder på markedet, og det løser den modsætning, de fleste seniorfoder falder i. Den ældre hund bliver mindre aktiv og skal have færre kalorier — men den har samtidig brug for mere protein, ikke mindre, for at holde på muskelmassen. De fleste billige seniorfoder skruer ned for begge dele, og resultatet er en hund, der taber muskler og tager fedt på.

Her er det løst med 38 % protein og kun cirka 19 % kulhydrat. Hunden får rigeligt at bygge med, uden at der følger tomme kalorier med. Det naturlige indhold af glucosamin og chondroitin er blandt de højeste, vi har set på markedet, og det er noget, man mærker på en hund med stive led — særligt om morgenen og efter en lang tur.

Den frysetørrede lever er ikke bare en detalje. Ældre hunde bliver ofte mere kræsne, og et foder med naturlig, kraftig smag er langt lettere at få dem til at spise end et neutralt seniorfoder.

Bemærk: Orijen Senior er fjerkræbaseret. Har din ældre hund kendt følsomhed over for kylling eller kalkun, er Grandorf 4 Meat vores anbefaling i stedet — den har også glucosamin, chondroitin og MSM, men bygger på lam, and og vildsvin. Er der ingen fjerkræproblemer i din hunds historik, er Orijen Senior et fremragende valg.

essential hundefoder

Essential Foods vådfoder

Bedst i test

    • ALLE testhunde ELSKER vådfoder fra Essential Foods!
    • Masser af kød og næsten ingen stivelse
    • Lettere at tygge og mildere at fordøje end tørfoder
    • Perfekt som topping på tørfoderet, men kan også udgøre et fuldt måltid
    • Skal opbevares på køl efter åbning
    • Prisen er det eneste minus, særligt til større hunde

Essential Foods Paté — bedst i test vådfoder

Har du svært ved at få din hund til at spise, er dette vådfoder stedet at starte. Vi har testet det sammen med mange forskellige racer og størrelser, og der er ingen tvivl om testvinderen: alle hunde har slikket bunden af skålen i håb om mere.

Det er et fint supplement til tørfoder og kan også udgøre fuldkost, men prismæssigt bliver det dyrt at fodre med alene — især for de store racer. Vi anbefaler en kombination af tørfoder og denne paté. Patéen findes i flere varianter, blandt andet Nautical Living med fisk og Estate Living med lam og hjort, hvis du vil holde fjerkræ ude.

Bemærk under en foderkur: Kører du de tre måneder på Grandorf for at finde årsagen til din hunds problemer, skal vådfoder også holdes helt ude i perioden. Der er ingen genvej — det skal være ét foder og intet andet, hvis testen skal betyde noget.

Se det lækre udvalg af vådfoder fra Essential her:
[REXULTZ id="5883"]

Kylling: derfor er det sjældent det bedste valg

Du har måske bemærket, at der ved flere af foderne ovenfor står, hvilken variant vi anbefaler. Her er grunden.

Kylling er den mest udbredte proteinkilde i hundefoder, og de fleste tænker slet ikke over det. Men kylling er samtidig det protein, der ofte bliver rapporteret som årsag til foderallergi og foderintolerance hos hunde. De to ting hænger sammen: jo oftere en hund udsættes for det samme protein, jo større er risikoen for, at kroppen over tid begynder at reagere på det.

Derfor anbefaler vi ikke kylling som hovedproteinkilde i din hunds daglige foder. Det betyder ikke, at kylling er farligt — masser af hunde tåler det fint hele livet. Det betyder, at når der findes lige så gode foder bygget på kalkun, lam eller fisk, er der ingen grund til at gøre kylling til det, hunden får mest af.

Og så er der en vigtig skelnen: der er forskel på et foder, hvor kylling er hovedingrediensen, og et foder, hvor der indgår en mindre mængde kylling. For den raske hund betyder den lille mængde sjældent noget. For den hund, der allerede reagerer, kan selv en lille mængde være nok til, at du ikke kan se, om et foderskifte virker. Det er præcis derfor, vi anbefaler Grandorf til kuren og ikke vores testvinder — Grandorf er fuldstændig fri for kylling, kyllingefedt og æg i hele sortimentet.

Derfor er kalkun ofte det bedre valg

  • Lavere allergirisiko. Kalkun er en anden proteinkilde end den, de fleste hunde har fået hele livet. Færre hunde reagerer negativt på den.
  • Letfordøjeligt protein. Kalkunkød har fine kødfibre, som hundens mave og tarme har let ved at nedbryde og optage.
  • Magert kød. Rent kalkunkød uden skind har et lavt fedtindhold. For meget fedt kan belaste bugspytkirtlen og give tynd mave.

Hvornår du bør undgå kylling helt

  • Ved mistanke om allergi eller intolerance. Hvis din hund klør sig, har røde poter, gentagne øreinfektioner eller konstant løs mave.
  • Under en mavekrise. Har hunden akut diarré, er kalkun eller fisk typisk mildere for tarmen end kylling, mens maven bygges op igen.

Prøv tre måneder på Grandorf, før du bruger penge på medicin

Vi hører igen og igen fra hundeejere, der har brugt tusindvis af kroner på cremer, tilskud, ørebehandlinger og dyrlægebesøg, uden at problemet forsvinder. Og som ikke har prøvet det enkleste først: at rydde helt op i, hvad hunden får at spise.

Bøvler din hund med kløe, tør hud, øreproblemer, løs mave eller opkast, så prøv følgende, inden du går videre:

Giv din hund en periode på tre måneder, hvor den kun får Grandorf hundefoder. Ikke noget andet. Ingen godbidder, ingen madrester fra bordet, ingen olie, ingen tyggeben, ingen leverpostej på pillerne, ingen ost når den har været sød. Kun foder og vand.

Grunden til, at det netop er Grandorf, vi peger på her, er, at det er testens reneste foder. Der er ingen kylling, intet kyllingefedt og ingen æg i nogen af deres varianter, ingen kunstige smagsforstærkere og ingen anonyme biprodukter. Når du skal finde ud af, hvad din hund reagerer på, skal du starte med det foder, der har færrest ting i sig at reagere på.

Se udvalget af Grandorf hundefoder her

Tre måneder lyder af meget, men det er den tid, kroppen har brug for, før hud, pels og tarm er helt ude af det gamle. Skifter du efter tre uger, fordi der ikke sker noget, når du reelt aldrig at se, om det virkede.

Se derefter, hvordan din hund har det. Er kløen væk? Er afføringen fast og regelmæssig? Er ørerne rene? Så har du fundet svaret, og det koster dig ikke andet end den foderpose, du alligevel skulle have købt.

Kan du ikke se nogen forskel efter de tre måneder, så kontakt din dyrlæge. Så ved du til gengæld, at foderet ikke er årsagen, og din dyrlæge kan lede videre det rigtige sted. Har din hund akutte eller kraftige symptomer — blod i afføringen, vægttab, tydelig smerte eller opkast, der ikke stopper — så skal du naturligvis til dyrlægen med det samme og ikke vente på en foderkur.

Og så en ting mere, som er den sværeste af dem alle: giv kun din hund rigtig hundemad. Vi ved godt, hvor fristende det er at skrabe resterne ned i skålen eller toppe pillerne med lidt leverpostej, når hunden kigger. Men det er også præcis dér, alt det uforudsigelige kommer ind. Vil du vide, hvordan din hund har det på sit foder, skal foderet være det eneste, den får.

OBS: sådan udvælger vi — og hvilke mærker der ikke er med

Der er en grund til, at nogle af markedets mest kendte fodermærker slet ikke optræder i vores test. Det er ikke en forglemmelse. Det handler om, hvad der står på bagsiden af posen.

Hydrolyseret protein og skjult fyld

Rigtig meget hundefoder indeholder hydrolyseret kyllingeprotein. Det kan være helt fint og endda gavnligt for hunde med allergi over for frisk protein — det er hele pointen i et allergifoder, at proteinet er nedbrudt, så kroppen ikke reagerer på det.

Problemet opstår, når betegnelsen bliver anonym. Hydrolyseret kyllingeprotein og animalsk proteinhydrolysat dækker desværre ofte også over fjer og andre affaldsprodukter, der tæller med i proteinprocenten, men reelt ikke giver din hund nogen som helst værdi eller næring samt kunstigt fremstillede aminosyrer (læs mere her) . Mange mærker bruger det som billigt “protein” fyld i foderet. Din hund får ikke meget ud af det — den producerer bare mere afføring.

Vi anbefaler hovedsageligt foder, hvor aminosyrerne stammer naturligt fra sammensat kød. Derfor fremhæver vi ikke foder fra Hills, Royal Canin, Kingsmoor og Eukanuba.

Hvede, majs og gluten

Hundefoder, hvor hvede, majs eller gluten fylder meget, er heller ikke med — for eksempel Pedigree og Henne Pet Food. De korntyper bruges typisk som billigt fyld for at holde prisen nede, og de giver din hund meget lidt til gengæld.

Bemærk, at det ikke er korn i sig selv, vi har noget imod. Brune fuldkornsris er glutenfri, letfordøjelige og indgår i flere af de foder, vi anbefaler allerhøjest, som eneste kulhydratkilde. Det afgørende er hvilket korn, hvor meget der er, og hvad det står i stedet for. Kød først, én kulhydratkilde derefter — det er en god tommelfingerregel.

Kylling som hovedingrediens

Og så fremhæver vi ikke foder, hvor kylling er den bærende proteinkilde. Ikke fordi kylling er farligt, men fordi det er det protein, flest hunde reagerer på over tid, og fordi der findes lige så gode foder bygget på kalkun, lam eller fisk.

Ved hvert anmeldt hundefoder kan du også se markedets bedste priser — så er du fri for at søge nettet rundt efter dem bagefter.

Din guide: det skal du vide om hundefoder

Læs ingredienslisten, ikke forsiden af posen

Forsiden af en foderpose fortæller dig, hvad marketingafdelingen gerne vil have dig til at tro. Bagsiden fortæller, hvad din hund rent faktisk får. Et godt foder har navngivne kødkilder øverst på listen — dehydreret lammekød 22 %, ikke animalske biprodukter. Jo mere upræcis formuleringen er, jo mindre ved du om, hvad der er i posen.

Den glaserede skal

Størstedelen af markedets tørfoder dufter og smager stort set ens, fordi pillerne har fået den samme bouillon-glasering udenpå. Det er kun skallen, der smager af noget. Skinner din hunds foderpiller med en glaseret overflade, er det et godt tegn på, at smagen er tilsat udefra frem for at komme fra råvarerne.

Korn: hvede og majs er problemet, ikke ris

Vi anbefaler ikke foder med hvede, majs eller gluten. De bruges typisk som billigt fyld i store mængder for at holde prisen nede, og de giver din hund meget lidt til gengæld.

Ris er en anden sag. Brune fuldkornsris er glutenfri, letfordøjelige og indgår i flere af markedets bedste foder som den eneste kulhydratkilde — netop fordi de er skånsomme for maven. 

Tørfoder eller vådfoder?

Type Fordele Ulemper
Tørfoder Lang holdbarhed, nemt at dosere, bedre for tænderne Kan være mindre appetitligt for kræsne hunde
Vådfoder Højere fugtindhold, mere smagfuldt, mildere fordøjelse Kortere holdbarhed, dyrere pr. måltid

Foder efter hundens livsstadie

Livsstadie Anbefalet foder Vigtigst at kigge efter
Hvalp Hvalpefoder med højt indhold af frisk protein Frisk kød, omega-3, tilpasset kalk/fosfor-forhold
Voksen Balanceret voksenfoder med navngivne kødkilder Kød som første ingrediens, ingen billige fyldstoffer
Senior Seniorfoder med lavere kalorieindhold Glucosamin, chondroitin, tilstrækkeligt protein til muskelmassen

Skift altid foder gradvist

Uanset hvor godt det nye foder er, skal skiftet ske over 7-10 dage. Start med en lille mængde nyt foder blandet i det gamle, og øg gradvist. Skifter du fra den ene dag til den anden, risikerer du en urolig mave, som ikke handler om foderet, men om skiftet — og så tror du fejlagtigt, at det nye foder ikke passer til din hund.

Sådan tester vi hundefoder

Alle foder på denne side er testet i praksis – enten af os selv, blandt andet vores egen cockapoo Marley, eller af hunde i vores omgangskreds. Vi tester med omkring 10 hunde i forskellige racer, størrelser og aldre, fra hvalpe til ældre hunde, så både små, mellemstore og store hundes behov er dækket.

Vi tester på to måder:

  • Smagstest: Vi stiller forskellige foder op side om side og ser, hvilket hundene vælger først. Testen gentages flere gange, så resultatet ikke afhænger af en enkelt dag.
  • Hverdagstest over tid: Hunden får foderet i en længere periode, typisk flere måneder, så vi kan se den reelle effekt. 

Undervejs holder vi øje med de ting, der betyder noget i hverdagen: Vil hunden spise foderet? Er afføringen fast og stabil? Hvordan er pelsen og huden? Og har hunden god energi?

Inden et foder overhovedet kommer i skålen, læser vi ingredienslisten igennem. Foder med hvede, majs eller gluten som fyld, anonyme biprodukter eller kylling som bærende proteinkilde kommer ikke med i testen. 

Vi skriver kun om foder, vi selv har erfaring med, og ingen mærker kan betale sig til en plads på listen.

Spørgsmål og svar om hundefoder

Hvilket hundefoder er bedst i test i 2026?

ProBiotic LIVE med laks er vores samlede testvinder i 2026. Det er det foder, hundene selv vælger i vores smagstests, det giver en stabil og sund afføring takket være de levende mælkesyrebakterier, og prisen er til at have med at gøre år efter år. Til den almindelige, raske hund er det vores klare anbefaling.

Er du derimod ude efter det reneste og mest nærende foder i testen, er det Grandorf. Det er helt uden kylling, kyllingefedt og æg i hele sortimentet, uden kunstige smagsforstærkere og uden anonyme biprodukter. Det er også det foder, vi anbefaler, hvis din hund døjer med kløe, dårlig mave eller andre gener, der kunne skyldes foderet.

Hvorfor anbefaler I ikke hundefoder med kylling?

Kylling er den mest udbredte proteinkilde i hundefoder, og det er samtidig det protein, der oftest bliver rapporteret som årsag til foderallergi og foderintolerance hos hunde. De to ting hænger sammen: jo oftere en hund udsættes for det samme protein, jo større er risikoen for, at kroppen over tid begynder at reagere på det.

Derfor anbefaler vi ikke kylling som hovedproteinkilde i det daglige foder. Kylling er ikke farligt, og masser af hunde tåler det fint hele livet — men når der findes lige så gode foder bygget på kalkun, lam eller fisk, er der ingen grund til at gøre kylling til det, hunden får mest af.

Der er forskel på et foder, hvor kylling er hovedingrediensen, og et foder, hvor der indgår en mindre mængde. For den raske hund betyder den lille mængde sjældent noget. For den hund, der allerede reagerer, kan selv en lille mængde forstyrre billedet — og derfor peger vi på Grandorf, når noget skal udelukkes.

Er kalkun bedre end kylling til hunde?

For mange hunde, ja. Kalkun har tre klare fordele:

Lavere allergirisiko, fordi det er en proteinkilde, langt færre hunde har fået dagligt gennem hele livet.

Letfordøjeligt protein, fordi kalkunkød har fine kødfibre, som maven og tarmen let nedbryder og optager.

Lavt fedtindhold, når det er rent kalkunkød uden skind. For meget fedt kan belaste bugspytkirtlen og give tynd mave.

Fisk er et lige så godt alternativ, og for en hund der reagerer på fjerkræ generelt, er fisk det mest oplagte sted at gå hen.

Hvad er det reneste hundefoder på markedet?

Grandorf er det reneste foder i vores test. Hele sortimentet er fri for kylling, kyllingefedt og æg — ikke bare én enkelt variant, som det ellers ofte er tilfældet. Der er heller ingen ærter, soja, hvede, majs, gluten, GMO, kunstige smagsforstærkere, farvestoffer, konserveringsmidler eller anonyme biprodukter.

Til gengæld skal du regne med en tilvænningsperiode. Foderet er ikke glaseret med bouillon eller tilsat smagsforstærkere, så det lokker ikke hunden på samme måde som meget andet tørfoder. Giver du det et par uger, spiser de fleste hunde det uden problemer.

Hvordan finder jeg ud af, om min hund reagerer på sit foder?

Symptomerne på foderintolerance og foderallergi er de samme, som mange ejere fejlagtigt tilskriver alt muligt andet: kløe, røde poter som hunden slikker, tilbagevendende øreinfektioner, skæl, tør pels, løs mave eller opkast.

Den billigste måde at finde ud af det på er at rydde helt op i kosten i tre måneder og se, hvad der sker. Giv kun Grandorf og vand — ingen godbidder, madrester, olie, tyggeben eller topping. Forsvinder symptomerne, har du dit svar. Sker der intet, ved du til gengæld, at foderet ikke er årsagen, og så er det tid til dyrlægen.

Har din hund akutte eller kraftige symptomer som blod i afføringen, vægttab, tydelig smerte eller vedvarende opkast, skal du ikke vente på en foderkur. Så skal du til dyrlægen med det samme.

Hvorfor anbefaler I Grandorf til kuren og ikke jeres testvinder?

Fordi de to foder løser hver sin opgave.

ProBiotic LIVE er vores testvinder, fordi det er det bedste hverdagsfoder til den raske hund: hundene elsker smagen, maven fungerer, og prisen er fornuftig. Men laksevarianten indeholder en mindre mængde kylling, og skal du finde ud af, hvad din hund reagerer på, skal du starte med det foder, der har allerfærrest ting i sig at reagere på.

Der er Grandorf det oplagte valg, fordi det er helt fri for kylling, kyllingefedt og æg. Viser kuren, at din hund har det fint, kan du enten blive på Grandorf eller prøve dig forsigtigt frem igen.

Hvor lang tid skal en foderkur vare, før man kan se en effekt?

Regn med tre måneder. Det lyder af meget, men hud, pels og tarm skal have tid til at komme helt ud af det gamle foder, før du kan vurdere det nye. Skifter du tilbage efter tre uger, fordi der ikke er sket noget endnu, når du reelt aldrig at teste det.

Den vigtigste del af en foderkur er ikke foderet, men disciplinen. Én ostemad, ét tyggeben eller lidt leverpostej på pillerne, og du ved ikke længere, hvad du måler. Det skal være ét foder og intet andet i hele perioden.

Må min hund få godbidder, mens den er på foderkur?

Nej. Det er den del, de fleste falder på, og det er også den del, der afgør, om kuren siger dig noget som helst.

Alt tæller med: godbidder, tyggeben, ostestykker, madrester fra bordet, olie i skålen, leverpostej på pillerne og den halve pølse fra grillen. Skal du bruge noget til træning, så tag en håndfuld af hundens egne foderpiller fra dagens ration og brug dem som belønning. Hunden er ikke nær så optaget af, hvad den får, som af at den får noget.

Hvilket hundefoder er bedst til sart mave?

Grandorf er vores anbefaling. Opskrifterne er enkle med få proteinkilder, én kulhydratkilde og cikorierod som naturligt præbiotikum, der understøtter tarmfloraen. Det er netop enkelheden, der gør det skånsomt.

Skal din hund have hjælp til at få tarmfloraen i balance, er ProBiotic LIVE også værd at kigge på, da det indeholder levende mælkesyrebakterier. Vælg laks- eller kalkun-varianten. Og hos Arion er Care Hypoallergenic et godt bud, fordi laks er den eneste animalske proteinkilde i foderet.

Er kornfrit hundefoder altid bedst?

Nej, og det er en af de misforståelser, der fylder mest. Der er stor forskel på fyldkorn og en enkelt, letfordøjelig kulhydratkilde.

Hvede, majs og gluten bruges typisk som billigt fyld i store mængder for at holde prisen nede, og det anbefaler vi ikke. Brune fuldkornsris er derimod glutenfri, skånsomme for maven og bruges i flere af markedets bedste foder som den eneste kulhydratkilde. Det afgørende er ikke, om der er korn i, men hvilket korn, hvor meget, hvor højt det står på ingredienslisten, og hvad det står i stedet for.

Vil du helt uden om korn, findes Grandorf også i kornfri varianter med søde kartofler i stedet for ris — blandt andet Kanin og Kalkun samt Fresh Laks.

Hvad er det bedste hundefoder til allergi?

Ved mistanke om foderallergi handler det først og fremmest om at komme væk fra de proteiner, hunden har fået i årevis. Vi anbefaler Grandorf, fordi hele sortimentet er fri for kylling, kyllingefedt, æg, soja, hvede, majs, ærter og gluten.

Reagerer din hund på fjerkræ generelt, er Grandorf Fresh Laks eller Orijen Six Fish gode valg, da de udelukkende bygger på fisk. Og skal det være et decideret allergifoder, er Arion Care Hypoallergenic bygget op om laks som eneste animalske proteinkilde.

Husk, at foderet kun virker, hvis det er det eneste, hunden får.

Hvilket foder er bedst til ældre hunde?

Orijen Senior er vores anbefaling, hvis din hund tåler fjerkræ. Det løser den modsætning, mange seniorfoder falder i: den ældre hund skal have færre kalorier, men mere protein, ikke mindre, for at holde på muskelmassen. Orijen Senior har 38 procent protein og kun cirka 19 procent kulhydrat, plus et af markedets højeste naturlige indhold af glucosamin og chondroitin.

Har din ældre hund problemer med fjerkræ, er Grandorf 4 Meat vores alternativ. Det har også glucosamin, chondroitin og MSM, men bygger på lam, kalkun, and og vildsvin.

Hvad er det bedste foder til en overvægtig hund?

Acana Light og Fit er vores anbefaling. Kalorieindholdet er lavt, men proteinindholdet er højt nok til, at hunden holder på sin muskelmasse, mens fedtet ryger — og mæthedsfornemmelsen holder længere end ved bare at skære ned i det almindelige foder.

Det er faktisk pointen: en hund, der virker mæt og tilfreds, får færre godbidder af sin ejer, og det er ofte dét, der afgør, om et slankeforløb lykkes.

Foderet indeholder kylling, så er der kløe eller mave i billedet, skal du vælge Essential Contour eller Grandorf i stedet.

Hvilket hundefoder er bedst til prisen?

ProBiotic LIVE. Du får et foder med levende mælkesyrebakterier, som hundene selv vælger i smagstest, til omkring 44 kr. pr. kg for en 12 kg pose — og under 40 kr. pr. kg, hvis du bruger vores rabatkode bedstehund12 hos Gilpa.

Arion er også værd at kigge på, hvis du vil have meget kvalitet for pengene og samtidig kunne vælge en variant, der passer præcis til din hund. Og har du en stor, aktiv hund med et højt foderindtag, er Sportsman Pride det billigste pr. kilo blandt de foder, vi anbefaler. Vælg her den grønne med lam frem for den røde med kylling, hvis din hund har en sart mave.

Hvor meget skal jeg fodre min hund?

Tag udgangspunkt i fodringsvejledningen på posen, og juster derefter. Vejledningen er et gennemsnit, og din hund er ikke et gennemsnit — aktivitetsniveau, alder, race og stofskifte gør en stor forskel.

Den bedste måde at kontrollere det på er med hænderne, ikke med vægten. Du skal kunne mærke hundens ribben under et tyndt lag fedt uden at trykke hårdt, og du skal kunne se en talje, når du kigger ned på hunden ovenfra. Kan du ikke det, skal mængden ned.

Hvordan skifter jeg min hunds foder uden at give den dårlig mave?

Skift gradvist over 7-10 dage. Start med cirka en fjerdedel nyt foder blandet i det gamle, og øg andelen hver anden eller tredje dag, indtil hunden er helt over på det nye.

Skifter du fra den ene dag til den anden, får mange hunde løs mave — og så er det let at konkludere, at det nye foder ikke passer til hunden, når problemet i virkeligheden var skiftet.

Hvornår skal min hvalp skifte til voksenfoder?

De fleste hunde skifter til voksenfoder omkring 1-årsalderen, når de har nået deres fulde vækst. Store og meget store racer vokser i længere tid og kan have brug for hvalpefoder i op til 18-24 måneder. Er du i tvivl, så spørg din dyrlæge, som kender netop din hunds race og udvikling.

Læs også…

BEDSTE HUNDESENG

BEDSTE HUNDESENG

Skal din hund have den bedste hundeseng at putte i? Vi har testet flere forskellige – læs om de bedste hundesenge her.

læs mere
BEDSTE HUNDESELE

BEDSTE HUNDESELE

Er du på jagt efter de bedste sele til din hund? Vi har testet flere forskellige typer seler til både hvalp, lille, mellem og store hunde

læs mere
BEDSTE HUNDEJAKKE

BEDSTE HUNDEJAKKE

Vi har testet hundejakker i regn, frost og sne. Se vores top 5 over de bedste hundejakker med sele, refleks og god pasform.

læs mere
BEDSTE HUNDETASKE

BEDSTE HUNDETASKE

Vi har testet en række hundetasker på små og mellemstore hunde. Her får du vores bud på de bedste hundetasker.

læs mere
BEDSTE BILSÆDE TIL HUND

BEDSTE BILSÆDE TIL HUND

Tag trygt din hund med på køretur i bilen. Læs om bedste bilsæde til hund her. Vi har både testet bilsæder til små og store hunde.

læs mere
BEDSTE HUNDEHALSBÅND

BEDSTE HUNDEHALSBÅND

Er du på jagt efter de bedste halsbånd til din hund? Vi har testet flere forskellige typer – læs om de bedste hundehalsbånd her.

læs mere

Find nemt netop det produkt, du ønsker at læse anmeldelser af:

Copyright © 2026 Bedstehundeliv.dk